Skribenter med forskellige udgangspunkter slår til lyd for, at økosocialisme og vækstkritik må gå hånd i hånd for at skabe alternativer til kapitalismen.

Af Michael Löwy, Bengi Akbulut, Sabrina Fernandes og Giorgos Kallis

Modvækst (engelsk: degrowth) og økosocialisme er nogle af de vigtigste bevægelser – og løsningsforslag – blandt radikale miljøforkæmpere. Ganske vist er det ikke alle i modvækstmiljøet, der identificerer sig som socialister, og ikke alle økosocialister er overbeviste om, at økonomien bør indskrænkes. Men man kan se en stigende tendens til gensidig respekt og enighed. Lad os forsøge at kortlægge de brede områder, vi er enige om, og opliste nogle af de vigtigste argumenter for en økosocialistisk modvækst:

1.

Kapitalismen kan ikke eksistere uden vækst. Den er nødt til hele tiden at udvide produktion og forbrug, akkumulere kapital og maksimere profit. Det er en proces med ubegrænset vækst, som siden 1700-tallet har bygget på udnyttelse af fossile brændsler – en proces, der fører til økologisk katastrofe, klimaforandring og en trussel mod alt liv på kloden.

Efter 30 år med 26 FN-klimatopmøder står det klart, at de herskende eliter er aldeles uvillige til at standse marchen mod afgrunden.

2.

Kapitalismens dynamik er pervers og destruktiv, og ethvert ægte alternativ må være radikalt, dvs. det må gå til problemets rod: det kapitalistiske system, dets udbytning og rovdrift og dets blinde, tvangsmæssige stræben efter vækst. Økosocialistisk modvækst er et sådant alternativ, i direkte konfrontation med kapitalisme og vækst.

Økosocialistisk modvækst indebærer, at samfundet overtager de væsentligste produktions- og reproduktionsmidler, og at der indføres en demokratisk, deltagelsesbaseret økologisk planlægning. De centrale beslutninger om produktions- og forbrugsprioriteringer vil blive taget af folk selv, for at tilfredsstille reelle sociale behov uden at overskride klodens økologiske grænser. Det betyder, at folk på forskellige niveauer udøver direkte magt ved at være med til demokratisk at bestemme, hvad der skal produceres, hvordan og hvor meget, samt hvordan man skal lønne de forskellige produktive og reproduktive aktiviteter, som holder liv i os og kloden.

Det er ikke nødvendigt med økonomisk vækst for at sikre rimelig velfærd for alle, men det er nødvendigt radikalt at forandre den måde, hvorpå vi organiserer økonomien og fordeler velstanden.

3.

Økologisk set er der ingen vej uden om en betydelig nedtrapning (degrowth) af produktion og forbrug. I første række haster det med at udfase de fossile brændsler såvel som luksusforbruget hos den rige elite, den ”ene procent”.

Fra et økosocialistisk synspunkt må modvækst forstås dialektisk: Mange former for produktion (f.eks. kulfyrede anlæg) og tjenesteydelser (f.eks. reklame) bør ikke alene reduceres, men afskaffes. Nogle, såsom privatbiler og kvægavl, bør reduceres kraftigt, mens andre vil skulle udvikles, f.eks. agroøkologisk landbrug, vedvarende energi, sundheds- og uddannelsestjenester osv. For sektorer som sundhed og uddannelse bør denne udvikling først og fremmest være kvalitativ.

Selv de nyttigste aktiviteter må respektere planetens grænser; intet gode kan produceres ”ubegrænset”.

4.

Den produktivistiske ”socialisme”, som blev praktiseret i Sovjetunionen, er en blindgyde. Det samme gælder den ”grønne” kapitalisme, som promoveres af store selskaber og etablerede ”grønne partier”. Økosocialistisk modvækst er et forsøg på at overvinde begrænsningerne i de tidligere socialistiske og ”grønne” eksperimenter.

5.

Det er velkendt, at det Globale Nord historisk har ansvaret for hovedparten af CO₂-udledningerne til atmosfæren. Derfor må de rige lande påtage sig størstedelen af processen med økonomisk nedtrapning.
Samtidig mener vi, at det Globale Syd ikke bør forsøge at kopiere det Globale Nords produktivistiske og destruktive ”udviklings”-model, men søge en anden tilgang med vægt på befolkningernes reelle behov med hensyn til mad, bolig og basale tjenester – i stedet for at udvinde flere og flere råstoffer (og fossile brændsler) til det kapitalistiske verdensmarked eller producere flere og flere biler til de privilegerede mindretal.

6.

Økosocialistisk modvækst indebærer også, at man gennem en proces med demokratisk samtale omskaber forbrugsmønstrene, hvor man blandt andet må gøre op med planlagt forældelse og ikke-reparerbare varer, og transportmønstrene, hvor man blandt andet må skære kraftigt ned på fragt med skibe og lastbiler (gennem relokalisering af produktion) såvel som luftfart.

Kort sagt er det meget mere end en forandring af ejendomsformerne, det er en civilisationsforandring, en ny levemåde baseret på værdierne solidaritet, demokrati, lighed, frihed og respekt for Jorden. Økosocialistisk modvækst peger frem mod en ny civilisation, der bryder med produktivismen og forbrugerismen til fordel for kortere arbejdstid og dermed mere fri tid til sociale, politiske, rekreative, kunstneriske, legende og erotiske aktiviteter.

7.

Økosocialistisk modvækst kan kun sejre gennem en konfrontation med det fossile oligarki og de herskende klasser, der sidder på den politiske og økonomiske magt. Hvem er subjekt i denne kamp? Vi vil ikke kunne overvinde systemet uden aktiv deltagelse fra arbejderklassen i byerne og på landet.

Arbejderklassen udgør flertallet af befolkningen og rammes hårdest af kapitalismens sociale og miljømæssige onder. Men vi må også udvide definitionen af arbejderklassen til at omfatte dem, der tager sig af den sociale og økologiske reproduktion, og de kræfter, der nu står forrest i social-økologiske mobiliseringer: unge, kvinder, oprindelige folk og småbønder.

En ny social og økologisk bevidsthed vil opstå, efterhånden som udbyttede og undertrykte organiserer sig selv og yder aktiv modstand.

8.

Økosocialistisk modvækst indgår i en bredere familie af radikale, systemkritiske økologiske bevægelser sammen med økofeminisme, social økologi, Sumak Kawsay (oprindelige folks “Gode Liv”), fattiges miljøkampe, Blockadia, Green New Deal (i dens mere kritiske udgaver) og mange andre.

Vi stræber ikke efter nogen forrang – vi mener bare, at økosocialisme og modvækst har en stærk fælles forståelsesramme at tilbyde side om side med de nævnte bevægelser. Dialog og fælles aktion er presserende opgaver i den dramatiske situation, vi står i.

Teksten er oversat fra Monthly Review april 2022 af Finn Kjeller og først bragt i Solidaritet.

Om forfatterne