EU vil eksportere kvotehandelsfiasko

Ved miljøministrenes møde i Bruxelles den 18. september opførte Friends of the Earth m.fl. en symbolsk tovtrækning mellem forurenende fossile brændsler og vedvarende energi for at protestere mod EU's utilstrækkelige klimamål og kræve 100 procent vedvarende energi.

Op til COP21 forsøger EU at sælge sit CO2-kvotesystem til resten af verden. Miljøbevægelser kræver det skrottet til fordel for effektive klimatiltag.

Af Finn Kjeller

Ved klimatopmødet i Paris den 30. november til 11. december, møder EU’s repræsentanter – og dermed Danmarks – op med et forslag om at udbrede EU’s system for CO2-kvotehandel til hele verden. Det gør de, selv om kvotehandelssystemet her ti år efter starten er en notorisk fiasko, når det gælder om at nedbringe udledningerne af de klimaødelæggende gasser.

EU’s Emissions Trading System (EU-ETS) er verdens største marked for CO2-kvoter. EU-ETS omfatter 11.000 fabrikker, kraftværker m.m. For hvert ton CO2, de udleder, skal de aflevere en kvote, dvs. en tilladelser til at slippe 1 ton CO2 ud i atmosfæren.

Kvoterne kan købes og sælges på elektroniske markeder. Dette markedsbaserede system skulle give virksomheder incitament til at forurene mindre – på den mest »omkostningseffektive« måde. Men kvotehandelen har aldrig sat en kvotepris, som tilskynder forurenerne til at reducere udledningerne.

EU-ETS omfatter 45 % af de samlede drivhusgasudledninger i EU. Dermed er også en stor del af Danmarks klimapolitik bundet af EU-ETS.

Overflod af kvoter

Presset på de store forurenere for at sænke deres udledninger har været lille eller ikke eksisterende, eftersom de har nydt godt af en overflod af gratis kvoter. Ikke bare kvoter uddelt af EU, men også billige kreditter fra projekter i lande i Syd og Øst. EU har nemlig fra 2008 knyttet kvotehandelen sammen med Kyotoprotokollens »Clean Development Mechanism« og »Joint Implementation«.

Princippet om, at det skal være ekstra reduktioner, som ikke ellers ville have fundet sted, håndhæves ikke, og ingen kan garantere, at basisscenariet er korrekt. Det er blevet udnyttet i en sådan grad, at flertallet af disse kreditter ikke repræsenterer nogen reelle udledningsreduktioner.

Overlødighedshornet af kvoter er et resultat af »lobbyisme sideløbende med regeringernes protektionisme«, hvor det styrende har været »hensyn til EU-erhvervslivs ‘konkurrenceevne’ på de internationale markeder frem for miljøhensyn«, forklarer Oscar Reyes fra Corporate Europe Observatory i rapporten Life beyond emissions trading (januar 2014).

Kvotepris i bund

Med kvotehandelssystemet følger også en mængde mæglere og spekulanter, som profiterer på systemet uden på nogen måde at bidrage til miljømæssige eller sociale fremskridt, påpeger Oscar Reyes. Kvoteprisen bestemmes nemlig på et værdipapirmarked, hvor kvoterne handles af alle mulige, f.eks. hedgefonde.

»Når prisen bestemmes af markedet, mister CO2-prisen sin regulerende rolle,« bemærker det franske ATTAC i en ny bog (Le climat est notre affaire, Paris, 2015).

EU’s kvotepriser har hele tiden været ustabil og brød første gang sammen i april 2006. Den økonomiske krise efter 2008 har sænket efterspørgslen og medført faldende kvotepriser. Der er ingen udsigt til, at kvotepriserne kan komme op fra de nuværende 4-5 euro for en kvote til de 30-50 euro, som mange anser for minimum, hvis prisen skal tilskynde nogen til at droppe fossile energikilder.

Det betyder, at elselskaber og energitunge virksomheder i EU med fordel kan melde sig ud af omstillingen indtil videre og købe kvoter af andre i EU eller CO2-kreditter uden for EU, hvor det umiddelbart er billigere at reducere udledninger. Når det sker, har det alvorlige langsigtede konsekvenser. Hvis man f.eks. i dag investerer i et nyt kulkraftværk frem for vindkraft, har man låst sig til høje CO2-udledninger i årtier frem.

Blokerer for effektive tiltag

EU-ETS har ifølge kritikerne ikke bare været ineffektivt. Det har også blokeret for en effektiv indsats.

»Da kvotehandelen giver incitament til at gennemføre de billigste reduktioner først, udsætter den de sværeste forandringer og fastlåser kulstoftung infrastruktur,« forklarer Friends of the Earth Europe, som det danske NOAH er en del.

Princippet om »omkostningseffektivitet«, som ligger bag kvotehandelssystemet, fører således økonomien i retning af ikke-strukturelle tiltag, som giver billige kvoter og kreditter, f.eks. træplantning i u-lande frem for energibesparelser eller omstilling til decentrale solcelleanlæg.

»ETS har undermineret eller blokeret for vedtagelse af en bred vifte af andre miljøtiltag,« skriver Oscar Reyes fra Corporate Europe Observatory. Modstandere af sådanne tiltag har ligefrem brugt EU-ETS som argument, fordi en fremgang for vedvarende energi og energieffektivisering ville svække kvoteprisen.

ETS-satsningen »er en hindring for andre, afprøvede og testede foranstaltninger, som ville føre til mere sikre resultater. Regulering, beskatning og støtteordninger er mere effektive, når det gælder om at reducere udledningerne i det omfang og den takt, der er nødvendige for at afværge katastrofale klimaforandringer,« siger Friends of the Earth Europe.

Flytter dækstolene på synkende skib

Mens en lang række græsrodsorganisationer har opfordret EU til at skrotte EU-ETS, har EU-Kommissionen forsøgt at rette op på det synkende flagskib. Der er fremsat mange forslag om reform af EU-ETS, men »erfaringerne har vist, at ændringer i systemets udformning altid er gennemført i overensstemmelse med erhvervslobbyernes krav. De har fået godt tag i EU, som både leverer kvoterne og lovgiver om dem – ikke overraskende, for kvotehandelen flytter den klimapolitiske beslutnings- og handlekraft fra borgerne og regeringerne til forurenerne og forhandlerne,« skrev Carbon Trade Watch i 2012 i sin rapport Green is the colour of money.

Daværende klimakommissær Connie Hedegaard forklarede i et interview sin modvilje mod at gå andre veje: »Hvad angår diskussionen om at fastsætte priser, der lægger en bund, og den slags, er det let at se logikken bag ved det. Hvis man begynder at lege med den idé […], så vil man meget hurtigt ikke længere have et markedsdrevet system. Og vi mener, at det er vigtigt at have et markedsbaseret system.« (Euractiv, 2.2.2012)

Det lykkedes i 2013 Connie Hedegaard at få opbakning i EU-Parlamentet til et forslag om at udskyde salget af en mængde kvoter i håbet om at give kvoteprisen et nyk opad. Men det har ikke ført til den forventede stigning i kvoteprisen.

»Kort sagt har Kommissionen flyttet rundt på dækstolene, men skibet synker stadig,« konkluderer Oscar Reyes fra Corporate Europe Observatory.

I juli 2015 fremlagde EU-Kommissionen et forslag til revideret kvotehandelsdirektiv. Det lægger op til at videreføre systemet de næste 15 år uden større ændringer. Stik imod tidligere løfter betyder Kommissionens forslag, at man fortsat vil give gratis kvoter til 50 energislugende erhvervsgrene i hvert fald indtil 2030. Det forventes, at der fortsat vil være gratis kvoter til stål-, cement- og kemikalieproduktionen – brancher, der er blandt de største forurenere og de største lobbyister mod effektive klimatiltag.

Ifølge WWF vil reformen styre EU-ETS mod »endnu et årtis fiasko«.

Eksport af kuldsejlet model

Kvotesystemets genvordigheder har ikke afholdt EU fra at tilskynde andre lande til at vedtage lignende systemer, bl.a. gennem Partnership for Market Readiness (PMR) med 16 »mellemindkomstlande«, heriblandt Kina, Indien og Brasilien.

I Bruxelles mødtes EU’s miljøministre den 18. september 2015 og fastlagde EU’s linje til COP21. Ministerrådet fremhævede blandt andet, at Paris-aftalen bør åbne for »international brug af markeder« for at fremme »omkostningseffektiv modvirkning af klimaforandringer«.

Øget brug af kvotehandel indgår allerede i aftaleforslagene, som der forhandles om op til COP21. Det samme presser erhvervslobbyister på for gennem International Emissions Trading Association, og den 1. juni 2015 sendte EU’s største olie- og gasselskaber et åbent brev til FN og regeringerne: Brug COP21 til at »indføre CO2-prissætningssystemer«, og »skab en international ramme, der på sigt kan forbinde de nationale systemer«, lød budskabet.

At udbrede EU’s fejlslagne kvotehandelssystem til flere egne af verden vil imidlertid ikke få systemet til at fungere bedre – tværtimod, advarede Friends of the Earth allerede i 2010 med finanskrisen i frisk erindring: En udbredelse af kvotemarkedet vil også »udbrede brugen af yderst komplekse finansielle instrumenter – med risiko for en CO2-kvote-boble, der brister, med langt større økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser end subprime-finanskrakket«.

 

Artiklen blev oprindelig bragt i Solidaritet nr. 5, december 2015.